Misforståelser og uvidenhed om ulve

Læserbrev fra Herning Folkeblad

8. april 2013, 10.31

Colourbox.

Det er helt legalt at være modstander af ulvens tilbagevenden til Danmark, men man kunne have håbet på, at en folketingskandidat i et emne så skelsættende for dansk natur som dette i det mindste havde sat sig ordentlig ind i stoffet. Karlo Brondbjergs læserbrev vidner desværre om en stor uvidenhed om de ulve, vi nu får op fra Tyskland, og hans argumentation er baseret på et væld af misforståelser og myter. Her rettelser og kommentarer til læserbrevet: Kan det virkelig passe, at store mængder tamdyr må lide meningsløst, for at nogle få stressede ulve kan færdes i de fremmede danske omgivelser?

Svar: Hvad man mener med store mængder kan jo diskuteres, men i Tyskland, hvor vores ulve jo kommer op fra, udgør husdyr blot 0,6 proecent af ulvenes fødemængde. Man kan beskytte sine husdyr, så risikoen nedsættes væsentlig, men helt undgå, at ulve en gang imellem tager husdyr såsom får og geder, kan man ikke.

Til gengæld viser et stort antal videnskabelige undersøgelser fra rundt omkring i Europa, at så længe der er rigeligt med ulvens naturlige byttedyr (og det vil i Danmark sige rådyr og kronhjort), så udgør husdyr kun en ganske lille procentdel af ulvenes kost.

Unaturligt eller ej

Det er unaturligt for en ulv at leve i plantager og områder med indhegnede tamdyr. En sibirisk ulv er vant til at løbe langt for at finde enkelte byttedyr, hvorimod en rastløs dansk ulv reagerer ved bl.a. at skambide får.

Svar: Igen er det selvfølgeligt et definitionsspørgsmål, hvad man mener, unaturligt vil sige. Rådyr, ræve og mange andre dyr i Danmark lever fint i plantager og i vores kulturlandskab, og undersøgelser fra Tyskland viser utvetydigt, at ulven sagtens kan trives i et meget menneskepræget landskab. Det er en af de helt store myter om ulven, at den har brug for store vildnisområder (såsom i Sibirien). For en ulv er Jyllands mosaiklandskab med dets mange hjorte givetvis et glimrende sted at leve. De fleste ulve i den moderne verden lever faktisk relativt tæt på mennesker. Der lever bl.a. ulve i udkanten af Rom.

Ulveeksperter advarer os om ulvens farlige adfærdsmønster: Når en ulv møder et fremmed land, er den i begyndelsen forsigtig, men senere er kæledyr og til dels mennesker i farezonen.

Svar: Jeg formoder, at der her refereres til canadiske Valerius Geist, der blev citeret i en nylig artikel bragt i mange danske medier for at forudsige skrækscenariet, at ulve i Danmark først vil bortæde/bort-skræmme alle deres naturlige byttedyr, derefter i mangel af bedre vil give sig til at leve af husdyr og skrald og endeligt som sidste trin i den uundgåelige udvikling begynde at betragte mennesker som byttedyr og angribe dem.

Kontroversiel teori

I omtalte artikel blev Geist beskrevet som en af klodens ledende ulveeksperter; det er han bestemt ikke, hvilket han i øvrigt heller ikke selv lægger skjul på i sine publikationer. Inden han gik på pension, var han en velanset ekspert i Nordamerikas store planteædere såsom hjorte og bjerggeder; han har aldrig forsket i vilde ulve.

Derimod har Geist efter sin pension beskæftiget sig meget med forholdene omkring ulveangreb på mennesker og har udviklet en teori med syv trin, syv stadier, som ulve kan gennemgå, hvoraf det øverste trin er angreb på mennesker. Geists teori er meget kontroversiel, og den ledende europæiske ulveekspert Luigi Boitani skriver, at Geist ingen beviser har for sine påstande. Jeg har kommunikeret med Geist for at få hans kommentarer til artiklen, og han skriver: The conditions under which wolves target people are very rare, but they do exist (Forholdene under hvilke ulve går efter mennesker er meget sjældne, men de eksisterer, red.). Så selv Geist mener, at forholdene, der kan lede til, at ulve bevæger sig op ad hans stige og ender med at angribe mennesker, er meget sjældne. Det viser statistikkerne også. I gamle dage har ulve slået en del mennesker ihjel, og det gør de også i dag i fattige dele af Indien og Rusland, men i det moderne Europa er historien en helt anden og ulveangreb meget sjældne.

Smag for mennesker

Fra det sidste halve århundrede kender man i Europa kun til fire dødsfald som følge af ulveangreb. De var alle i Spanien i to afgrænsede perioder i hhv. 1950erne og 1970erne, og der var formodentlig tale om enkelte ulve, der fik smag for mennesker. I Italien, et land med 60 mio. indbyggere og omkring 1000 ulve, har der ikke været et eneste angreb de sidste 150-200 år. F.eks. lever der i Abruzzo Nationalparken 50-60 ulve, og om sommeren overrendes parken af to mio. turister, uden et eneste angreb. I Rumænien er der omkring 5000 ulve, og herfra kender man heller ikke til ulveangreb. Det samme billede ses i Portugal, Svejts, Slovenien, Kroatien, Estland, Frankrig og ikke mindst hos vores skandinaviske naboer. Det sidste ulveangreb i Skandinavien var i 1882.

Den føromtalte ulveekspert Boitani skriver til mig: (Der findes overhovedet ingen beviser for, at ulve har mistet deres frygt for mennesker, og alle kvalificerede/uddannede gæt støtter iden om, at såfremt ulve nogensinde vil mindske deres frygt (over for mennesker), vil de sende klare signaler derom (adfærdsmæssigt og økologisk), så mennesker kan reagere. Men igen, i øjeblikket er der absolut ingen grund til at være bekymret.

Kristendemokraterne vil gerne give plads til rovdyr, men ulven kan ikke trives i Danmark, og hører naturligt til i tundraen. Jeg vil opfordre til samarbejde, så vi kan få ulven væk fra Danmark.

Ikke kun i tundraen

Svar: Ulven hører fra naturens hånd ikke kun til i tundraen. Den er faktisk den pattedyrart, der har den største naturlige udbredelse i verden, og dens levesteder inkluderer også skov, prærier, sumpe, ørkner (bl.a. i Egypten, Israel og Indien) og bjerge (bl.a. Himalaya i op til over fem kilometers højde). At ulven kan klare sig i så mange forskellige område skyldes, at den er et af verdens mest tilpasningsdygtige pattedyr (måske kun overgået af os mennesker). Det er netop derfor, at den - hvis den ellers får lov - ville kunne få en udmærket tilværelse her i Danmark.

The wolf is neither a saint nor a sinner except to those who want to make it so (Ulven er hverken en synder eller helgen bortset fra for de (mennesker), der ønsker, at det skal være sådan, red.), skriver den berømte ulveforsker David Mech. Nej, vi kan desværre ikke komme uden om, at der vil blive taget nogle husdyr, især får og geder, men sandsynligheden for ulveangreb på mennesker herhjemme må anses for meget lille. Vi har masser af muligheder forvaltningsmæssigt for at sørge for, at vi får en sund ulvebestand med en sund respekt for mennesket. Jeg glæder mig personligt over, at vi i denne tid, hvor nyheder om naturen så ofte handler om dyr, der udryddes, har fået et så spændende dyr som ulven igen.