Gadelys, bureaukrati og retfærdighed

6. december 2021, 13.41

Ernst B. Knudsen. foto: PR-foto

PRIVATVEJSLOV Som man kunne læse i her i bladet lørdag 5. december, så havde Teknik- og Miljøudvalget bemyndiget forvaltningen til at træffe beslutning om, at der skal etableres gadelys på de private fællesveje for eksempel i konkrete henvendelser fra grundejerforeninger eller vejlaug.

Sagen drejer sig om, at vi fik en ny privatvejslov i 2012. I følge lovens § 59, stk. 5 skaber loven hjemmel til, at kommuner kan betale for vejbelysningen på de private fællesveje, hvis almene offentlige hensyn taler derfor.

Hidtil har Herning Kommune betalt for strømmen på private fællesveje, og de har administreret disse.

Nu får forvaltningen i Herning Kommune altså mulighed for at sige, at de ikke kræver en privat fællesvej belyst, og beboerne dermed selv skal betale. Der er lagt op til, at Herning Kommune kan vurdere hver vej for sig. Spørgsmålet er derfor, om det bliver retfærdigt?

Som bekendt var det på den private fællesvej, hvor jeg bor, nemlig Klokkehøj, at kommunen blev opmærksom på problemerne, efter vi havde lynnedslag. Spørgsmålet var, om kommunen ville betale reparation. Det har vi nu fået besked på, at de ikke vil. Heldigvis kunne vi efter godt fire måneders administrativt bøvl få lov til at vores lokale elektriker måtte reparere anlægget til en overkommelig pris. Reparationen tog forøvrigt kun et par dage.

Dagen efter Teknik- og Miljøudvalgets bemyndigelse til forvaltningen om beslutning om gadelys fik jeg en mail fra forvaltningen, der gerne ville præsentere os på Klokkehøj for de forskellige scenarier. Imidlertid har vi jo aldrig henvendt os om betaling af gadelys. Vi havde henvendt os vedrørende reparation efter lynnedslag.

Herning Kommune havde altså tænkt sig at tage fat i os som privat fællesvej for at vurdere, om netop vores gadelys var nødvendigt. I værste fald kunne vi nu udover at skulle betale for reparationen risikere at skulle betale for strømmen.

Nu skal man jo huske på, at en privat fællesvej er noget helt andet end en privatvej, der ligger inde på et privat område.

Tidligere boede jeg to veje mod øst på Kildehøj, der er en kommunal udstykning. Her står kommunen både for betaling af strømregning, reparation og eventuel udskiftning af lyskilder. De to veje er fuldstændig sammenlignelige, og der er samme offentlige adgang. Det med, at det er en kommunal udstykning, har heller ikke den store betydning, for mens jeg boede på Kildehøj, forsøgte Herning Kommune i 1988 at nedklassificere vejen til privat fællesvej. Efter mange protester og advokathjælp opgav Herning Kommune dette.

I artiklen her i bladet lørdag udtalte udvalgsformand Joan Hansen (V): »Her har det blot været kutyme at koble gadelysene på de private fællesveje sammen med gadelyset på det kommunale vejnet«.

Sådan var det på ingen måde på Klokkehøj, hvor det var tre ingeniører fra Midtconsult, der stod for udstykningen. Betingelsen for, at de kunne få lov til at udstykke, var, at de sammen med udstykkerne af Østerlund betalte rundkørslen. De fik derfor EnergiMidt til at lave hele det elektriske system med elskabe og lamper i rundkørslen. Efter at udstykkerne havde betalt det hele, blev rundkørslen overdraget til Herning Kommune vederlagsfrit. Så hvem, der er blevet koblet på hvad, er et spørgsmål.

Helt anderledes forholdt det sig jo med rundkørslen på Brændgårdvej, hvor udstykkeren, Jacobsen Group, hverken skulle betale rundkørsel eller vejbidrag eller lysmaster i rundkørslen.

Vi må håbe, at det nye byråd vil komme til at administrere på en ensartet og retfærdig måde.

Indlæser debat