Læserbrev fra tidligere konferencier: Julemagien bliver sparet væk

Udgivet:30. november 2022, 15.55

Læsetid:3 minutter

Mariann Fredsgaard Mikkelsen (t.v.) var konferencier i 2019. Foto: Flemming Hansen

Af Mariann Fredsgaard Mikkelsen. Ingerslevs Boulevard 9 3, Aarhus

2 måneder siden

SANG Det er krisetider, og der skal spares alle vegne. Det er dog med et stik i hjertet, at jeg læser om, at Familiejulekoncerten er i fare for at få med kniven, da den er med i sparekataloget for folkeskoleområdet i Herning Kommune.

En del af min modstand består naturligvis i mit eget nære forhold til koncerten. Fra jeg gik i 3. klasse sang jeg med i kæmpekoret, og senere fik jeg med min tværfløjte plads i de forreste rækker som en del af Herning Amatørsymfoniorkester. Jeg fik lov til at træde frem som sangsolist i 9. klasse, i 2.G og igen som 3. års studerende på Det Jyske Musikkonservatorium, efter jeg havde valgt at gøre musikken til min levevej.

I 2019 og året efter blev jeg betroet opgaven som konferencier. Endnu før min skolegang begyndte, var jeg med i publikumsrækkerne, da min mor som musiklærer på Engbjergskolen havde sit skolekor med. Jeg husker, hvordan jeg til prøverne løb op og ned gennem stolerækkerne og med store øjne kiggede på de strålende julelys, mens koret sang: »… Og julens budskab vil vokse og gro, og over afgrunde bygge en bro…«

Da jeg var helt lille, faldt jeg engang i søvn med et smil om læben, inden julemanden nåede at gøre sit indtog under »Nissernes vagtparade«. Et par år faldt koncerten sammen med min fødselsdag, der ligger fem dage før jul. Jeg husker det som nogle magiske decemberaftener.

Jeg er barn af Herning Musikskole og den frivillige musikundervisning på Lundgårdskolen i Tjørring. Det kan ikke undervurderes, hvor solid en musikalsk ballast jeg fik med begge steder fra, og det gør mig trist at tænke på, at man måske ikke fremover kan få den oplevelse i folkeskolen.

De fleste af mine medstuderende på konservatoriet var og er priviligerede unge mennesker, hvad angår musikundervisning. De er fra familier, der prioriterede at sende deres børn på musikskole, øve med dem, købe instrumenter, se deres koncerter. Men iblandt er der også nogle mønsterbrydere, der især har opdaget musikglæden via nogle dedikerede musiklærere i folkeskolerne samt fælles, store arrangementer som netop Familiejulekoncerten. Det er ikke fordi, det skal være et mål i sig selv at få flere musikstuderende og udøvende musikere. Men vi har også brug for dygtige amatørmusikere, der kan synge godt med på fællessang, spille klaver til byens lokalrevy og ikke mindst selv finde glæde ved musikalsk udfoldelse.

I 2020 skulle vi have fejret Familiejulekoncertens 40-årsjubilæum. Det blev rykket til 2021 og siden 2022, da corona gjorde sit indtog.

Familiejulekoncerten er et symbol på alt det, vi måtte undvære under pandemien: et stort projekt hvor vi er mange, der står tæt og synger sammen med symfoniorkester, band og et kæmpe publikum. Det er mit store ønske, at vi ikke holder fast i de seneste års begrænsninger, men bliver ved med at fejre hver gang, vi kan folde os ud i et stort fællesskab.

Jeg kan godt begribe logikken i, at man hellere vil spare på en koncert end at skulle spare på lærere, pædagoger, tolke. Men jeg kan simpelthen ikke lade være med at tænke på den unge, musikalske skoleelev, der måske ikke får lov til at opleve julemagien ved Familiejulekoncerten, som jeg selv fik lov til.

Indlæser debat