Standpunkt: Vi skal ikke hjem - vi skal videre...

7. juli 2021, 10.04

Vibeke Larsen. Foto: Henrik Ole Jensen

Da jeg i torsdag var i Holing for at blive pcr-testet, overhørte jeg, hvordan en ung poder sødt håndterede en vel syv-årig dreng, der ikke var specielt vild med at skulle have en pind i halsen.

Taktikken med at bortlede knægtens opmærksomhed med EM-fodboldsnak virkede. Drengen glemte det ubehagelige ved situationen, og det var hurtigt overstået.

Det var trods alt nok næppe for at henlede min opmærksomhed på noget andet, at poderen fortsatte med fodboldsnakken, da det blev min tur. Det fornægter sig jo ikke, at jeg er gammel nok til at kunne huske, hvordan det hele gik euforisk amok, da Danmark vandt EM i fodbold i 1992.

- Skal du se fodbold på lørdag, spurgte poderen håbefuldt.

Jeg er i disse coronatider endnu ikke klar til storskærmsarrangementer og nærhed med masser af mennesker. Men jeg kunne bekræfte, at jeg skulle sidde klinet til tv-skærmen sammen med gode venner til kvartfinaleopgøret mod Tjekkiet i lørdags.

- Jeg har hørt, at I hoppede oven på politibilerne i 1992, fortsatte han.

- Jeg håber, vi vinder det hele. Jeg kunne virkelig godt tænke mig at få lov til at hoppe på en politibil, lød det fra den begejstrede unge mand.

Ja, det var tider den juni og juniaften i 1992. Da det danske herrelandshold kom daskende tilbage på den store fodboldscene ude fra sommerferielandet og ganske overraskende vandt EM.

Jeg har nu aldrig hoppet på en politibil. Men vi hoppede rigtignok helt vanvittigt rundt i gaderne, dansede, sang, jublede, skålede, skrålede - i et sandt rødt-hvidt inferno.

Jeg er sikker på, at alle, der var med til at fejre EM 1992, ganske godt husker den fantastiske stemning, forløsning, fællesskabsfølelse, stolthed, glæde og eufori, der ramte hele nationen.

Vi havde for alvor fået noget at stå sammen om og begejstres over.

Det har vi nu igen. Danmarks landshold, deltagelse og kampe ved EM har allerede bragt os sammen i en kollektiv begejstring, som vi ikke har mærket længe.

For nogle mennesker kan det sikkert virke besynderligt, at et helt land og det meste af dets befolkning kan gå fuldstændig balalajka over fodbold.

Men sådan er det bare.

Og jeg tror, det er godt for os at have noget at stå sammen om og juble over.

Det trænger vi til. Ikke mindst oven på et langt og hårdt coronaår.

I aften står slaget på Wembley. Mod englænderne. Om at komme i EM-finalen på søndag mod Italien.

Så op med flagene og på med klaphatten, danmarkstørklædet, den rød-hvide ansigtsmaling, Christian Eriksen-trøjen, dannebrogsbrillerne, eller hvad du nu foretrækker. Og lad os huje og heppe, så det sætter skvulp i Vesterhavet, der kan mærkes helt ovre i England.

»Vi skal ikke hjem - vi skal videre!«, står Egon Olsen netop nede på stranden ved Vesterhavet og siger i »Olsen-banden i Jylland« fra 1971. Det er et velvalgt citat, Kasper Hjulmand & Co. har fundet frem igen.

Rigtig god kamp i aften!

Hvad mener du om EM-feberen og Danmarks kampe? Skriv din mening i boksen under ugens Standpunkt.

Læs også
Herningenser i London går glip af semifinale på Wembley: Værste timing i mands minde
Abonnement

Indlæser debat...