Facebook og folket, når det er værst

20. november 2019, 14.32

FACEBOOK Kære Steffen Troldtoft.

Dine forventninger eller vel nærmere bange anelser til »hoben« bliver sandelig indfriet til fulde under dit ærlige indlæg her i Folkebladet 16. november.

Kloge Åge’r og især Else’r fra København, Sorø, Vejle, Hjørring, Ribe og sågar fra Frederikssund myldrer frem - vi mangler lige mærkværdigvis en ellers meget skrivende »ulve-specialist« fra Kirke Hyllinge i det nordsjællandske - og selv en formand, m/k, for en lille hundeforening i som nævnt Sorø.

En Charlotte A., får da lige ud- eller afløb for et indestænkt behov for at kloge sig og nedgøre dig og episoden med sin »store viden« på ulve- og jagtområdet, for hun har da forstand på dogs og katte fra tidligere i et dansk og ligeledes ulvefrit østområde.

Det samme føler åbenbart en Benna R. fra København Syd, skønt vidensområdet kun omfatter smådyr som pekingesere og katte.

Også her mangler der et råd fra en mor, der vel ville have foreslået en kronik i en avis på Sjælland, når nu også her skrivekrampen har nået et abstinenslignende behov.

Lille Fair Dogs eller lignendes hjemmesider tilfredsstiller åbenbart ikke dette, og så må andre undgælde. Specielt trist, for hvem tror de, de er?

Hvorfor i alverden har så mange danskere - selv pekingeser- og kattejere - et sådant tilsyneladende gemt gen, der føler dem i stand til - og over alt på Facebook - at effektuere et behov for at kommentere, ofte deres uvidenhed på området, men næsten udelukkende subjektivt og ud fra kun teoretisk indsigt, og ikke desto mindre at tjære løs, som vi ser her og tidligere på Dagbladet?

Det er tåkrummende, at folket ikke har mere pli, men et kolossalt og vel uindfriet, næsten sygeligt meddelelsesbehov, en som sagt mor eller nærmeste familie burde stå model til og have afhjulpet.