Unge vil have flere i job for at overvinde corona-mistrivsel

Ungdomspanel kommer onsdag med anbefalinger for de mange unge, som er ramt efter coronanedlukningerne.

12. maj 2021, 17.16

KØBENHAVN De unge er onsdag selv kommet med anbefalinger til politikerne om, hvordan der kan rettes op på, at mange børn og unge er blevet hårdt ramt af de omsiggribende restriktioner og skolelukninger som følge af pandemien.

Og det skal helst ske, uden at ungdommen stemples som corona-generationen ifølge Ungdomspanelet, som består af en række repræsentanter for de unge.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) roser panelet for hurtigt og innovativt arbejde over halvanden måned.

- Nogle gange skal man give plads til at drømme stort for at finde de gode og kreative løsninger. Den mulighed har Ungdomspanelet grebet.

- Jeg vil gerne takke medlemmerne for en række interessante anbefalinger til, hvor vi skal sætte ind for at kickstarte ungdomslivet på den anden side af corona, siger hun i en pressemeddelelse.

Panelet anbefaler for eksempel, at regeringen inviterer til trepartsforhandlinger, som skal bidrage til, at flere unge kommer i job, samt at der etableres en lærepladsgaranti.

Alle unge skal have mulighed for et fritidsjob gennem en kompensationsordning for den private sektor eller det offentlige. Det kan være som lektiehjælper i en ekstraordinær statslig ordning.

De anbefaler også lektiecaféer, et særlig fokus på det sociale liv, som eleverne skal være med til at planlægge, samt en samtale, der afdækker elevernes trivselsmæssige og faglige efterslæb.

Foreningslivet skal styrkes, så flere unge kommer ind i fysiske fællesskaber. Det kan ske via ekstra midler og et fritidspas, så alle børn kan tage del i aktiviteter, hvor der normalt betales kontingent.

Rasmus Meyer har ledet Ungdomspanelets arbejde. Han er til daglig forstander på Krogerup Højskole.

- Der er både konkrete her og nu-løsninger og mere visionære bud på at forbedre ungdomslivet. Panelet skal have stor tak for hittepåsomheden, samarbejdsviljen og lydhørheden over for hinandens idéer, siger han.

Det bemærkes, at unge betalte den højeste pris både økonomisk og trivselsmæssigt for finanskrisen i 2008. Og det må ikke gentage sig i forbindelse med coronanedlukningerne.

I slutningen af februar blev Folketingets partier enige om at afsætte 600 millioner kroner til elever og studerende i grundskoler, gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne.

Det handler om blandt andet tolærerordninger, ekstra undervisning og særlige trivselsindsatser. Skolerne må i høj grad selv prioritere, hvilke indsatser der giver bedst mening lokalt.

Knap to tredjedele af pengene går til elevernes faglige efterslæb. Omkring en sjettedel går til trivsel. Resten går til praktiske fag på erhvervsuddannelserne.

/ritzau/