Mindeord: Han var med til at transformere seminariet til Herning HF & VUC

26. marts 2021, 12.12

Som samfundsfagslærer og inspektor var Jørgen Chr. Andersen en del af både Herning Seminarium og Herning HF & VUC. Foto: Privatfoto

MINDEORD Tidligere rektor for Herning HF & VUC, Erik Vinther Kristensen, har sendt disse mindeord om inspektor Jørgen Chr. Andersen, Malling, tidligere Herning, der onsdag 17. marts døde efter kort sygdom. Han blev 77 år.

Jørgen Chr.Andersen har været min arbejdskollega og de sidste mange år min gode ven.

Han stammede fra Aalborg, og han kom til Aarhus, hvor han studerede statskundskab og blev cand.scient.pol.

Efter endt uddannelse var han en kort tid hjælpelærer for studerende på første år. Det gav ham smag for undervisning og midt i 70’erne søgte og fik han jobbet som lærer i samfundsfag ved Herning Seminarium.

Jørgen var efter sigende en afholdt underviser. Han kunne li’ sit fag og var en glimrende formidler, der kunne inspirere eleverne, og det var medvirkende til, at han bevarede kontakten til dem resten af livet.

Blandt lærerkolleger var han respekteret. I mange år formand for samfundsfagslærerne ved danske seminarier. På Herning Seminarium var han gennem mange år deres tillidsmand i Magisterforeningen. Som tillidsmand fik han den vanskelige opgave at kæmpe for lærernes nye ansættelser efter seminariets nedlæggelse i 1989. Et arbejde han gennemførte rosværdigt.

Efter min ankomst i 1990 var Jørgen som inspektor blevet en del af administrationen, og jeg kom til at arbejde tæt sammen med ham. Vi var den første institution af sin art i hele landet. Den nye institution endte med navnet »Herning HF og VUC«, og den konstruktionsform spredte sig efterhånden til hele landet.

Jørgen bidrog med grundighed og flid, og hans indsats var stærkt medvirkende til, at tingene faldt på plads. Da det lovgivningsmæssigt blev muligt at oprette en souschefstilling (ledende inspektor) var han selvskreven til at få den. Han udførte sit arbejde med flid og loyalitet til gavn for hele institutionen.

Kunstsnakke og operature

Jørgen Chr. Andersen havde empati, og det gav sig blandt andet udtryk i hans interesse for kunst. Han ville forstå og finde frem til kvaliteten i billeder. Sammen med Overmark-Larsen, Herning Seminarium, var han medlem af en kunstcirkel, og de havde mange diskussioner, når billeder gik på tur.

Opera var også Jørgens store interesse, og han gik til koncerter i Herning, Hamburg og Berlin. Selv var han en habil sanger, og det kom rigtigt i gang, da han startede hos Studentersangerne i Aarhus. Jeg har fået mange mails fra ham med links til forskellige koncerter, og det takker jeg ham for.

I begyndelsen af det nye årtusinde døde Jørgens hustru. Nu var han alene, men med to børn, og senere børnebørn, som støtte.

Slægten sporet til USA

Situationen betød også, at han ville gøre mere ved slægtsforskning, som var en af hans store interesser. Som enebarn søgte han viden om sine forældres slægter. Faderen stammede fra Nordjylland, og moderen stammede fra Møgeltønder i Sønderjylland.

Jørgen var ihærdig, og han nåede langt, blandt andet også til familiemedlemmer i USA.

Fra en studietur med amtet til New York husker jeg, at han en frieftermiddag hastede til New Jersey. Han ville se stedet, hvor familiens kakkelfabrik havde ligget. Han havde besvær med at finde stedet, men gik så ind på den lokale politistation, og til hans store glæde og overraskelse var de så venlige at køre ham ud til stedet.

Det var en stor oplevelse for ham at se resterne af den fabrik, der havde produceret glaserede kakler til udsmykning på de berømte skyskrabere, der blev bygget i mellemkrigstidens New York.

Sidst jeg hørte fra ham i forbindelse med dette interesseområde, var da Stephanie Lose blev næstformand i Venstre. Han ringede til mig og sagde, at hun kom fra Møgeltønder, som også var hans mors hjemby. Han havde efterhånden mange kontakter i byen og skulle nu nok finde ud af mere - håbede han.

Det sidste års tid boede han i Malling, da han gerne ville være tæt på sine børn og børnebørn, der bor i Aarhus.

Jørgen var et positivt menneske, og det forplantede sig til hele hans virke, både arbejdsmæssigt og i privatlivet.

Jeg er taknemmelig for, hvad han har givet mig som kollega og som ven.

Jørgen efterlader sig børn og børnebørn i Aarhus.

Æret være Jørgen Chr. Andersens minde.

Indlæser debat...