Et frivilligt kig bag hegnet på Kærshovedgård

Som de fleste andre, havde 28-årige Joachim Glerup læst, set og hørt meget om Kærshovedgård, så for et år siden besluttede han sig for at danne sin egen mening og meldte sig som frivillig

1. februar 2019, 12.51

Joachim Gleerup fra Bording befinder sig godt som frivillig i caféen på Kærshovedgård, hvor han har fået et helt andet indtryk af asylansøgerne bag hegnet, end det man ellers hører i Bordings gader. Her sidder han sammen med Hussein Sabah fra Irak og Ali Kadhem fra Kuwait. Foto: Henrik Ole Jensen

BORDING Han er væsentlig højere end de mænd, der opholder sig i tirsdagscaféen på Kærshovedgård, og med sin lyse hud og det røde hår skiller Joachim Glerup fra Bording sig ud.

Men der er mere til »dem og os« end blot udseendet. Joachim Glerup kommer på Kærshovedgård to timer hver anden uge som frivillig, mens de andre opholder sig på udrejsecentret på ubestemt tid. Mens han har sit arbejde og sin familie i Bording, har nogle af mændene i tirsdagscaféen ikke set deres familier i flere år, og de kan ikke arbejde, mens de venter på at blive sendt ud af landet.

Joachim Glerup kommer med egne ord ud af en familie, hvor holdningen til asylansøgere flugter meget godt med den udbredte holdning i Bording.

- Man hører tit, at asylansøgerne har det alt for godt, men på et tidspunkt så jeg journalist Anders Aggers program »Indefra«, hvor han besøgte Kærshovedgård, og så ville jeg danne min egen mening. Og det er jo svært, hvis man ikke har været der, siger Joachim Glerup, der er opvokset i Bording, hvor han også arbejder som ejendomsmægler.

- I mit arbejde mødte jeg tidligere mennesker, der enten var bekymrede for at købe hus i området, eller var bekymrede for, om de ikke kan sælge det, de har. Den udvikling er ved at vende nu, men jeg ville gerne kunne fortælle, hvad der egentlig foregår på Kærshovedgård, siger han om sit valg om at blive frivillig på stedet.

Ikke meget privatliv...