Skrattende radioforbindelse og rød læbestift

Fodboldjubilæum Det mest nervepirrende dengang til fodbold-EM i 1992 var semifinalen mod Holland.

Jeg arbejdede på aftenhold på MD Foods i Vejle og fulgte med i kampen på en skrattende radio på min walkman, hvor forbindelse hele tiden faldt ud, hvis jeg kom for tæt på ostepakkemaskinerne. Jeg skulle undgå at forskrække kollegerne ved at råbe for højt, når der skete noget spændende, men samtidig ville de fleste af dem godt holdes opdateret på kampen. Også dem, der egentlig ikke interesserede sig for fodbold.

Da straffesparkskonkurrencen skulle i gang, kom chefen og kaldte os sammen til et møde på pakkelinjen.

Men det måtte han opgive, for ingen hørte efter, men stod der i hvide huer, hvide kitler og sikkerhedstræsko omkring min walkman og jublede og bed negle, når jeg fortalte videre, hvad kommentatorerne i radioen sagde. Chefen fulgte selvfølgelig også med.

Da vi fik fri, tog vi i byen og festede løs til den lyse morgen.

Vi råbte og skreg...