Hvordan har familien det?

Hvordan har familien det?

Kirsten Gamborg Andersen, 35 år, lærer (mellemtrin), Hammerum Skole:

- Som madkundskabslærer vil jeg pege på, at det er vigtigt for enhver elev at have haft en god morgen med en god solid morgenmad - og at have en madpakke med til at holde kroppen kørende. Der skal være noget grønt og groft, nogle proteiner og noget væske - gerne som små hapser, der er nemme at tage med ud i pauserne. Skoledagen er blevet så meget længere, at man også i 4.-6. klasse skal kunne tænke indtil klokken 15. Samtidig skal man som forældre tænke i livsduelighed: Børnene skal tages med i hverdagstingene derhjemme, så de får noget hverdagsviden og har haft en hammer i hånden før og ved, hvordan man skræller en kartoffel og bruger et piskeris; så bliver det nemmere at være lærer.

Hvordan klæder man sine børn godt på hjemmefra til at lære noget?

Pernille Stampe Kjeldsen, 35, og Klaus Pedersen, 41, har fire børn sammen: Klaus Pedersen har en datter på 17 år, og Pernille Stampe Kjeldsen har Lucas, 11, og Alma, 7, og sammen har parret Vigga på to år. Fra venstre bagerst er det Klaus Pedersen og Pernille Stampe Kjeldsen med Vigga i favnen. Forrest fra venstre er det Lucas og Alma med familiens hund, Luna, i favnen. ? Foto: Henrik Ole Jensen.

Vi skal respektere hinanden

Der er tydelig kærlighed mellem Regitze og travhesten Casino, og selvom en spiseforstyrrelse gør, at Regitze ikke må bevæge sig ret meget, så sniger hun sig nogle gange ud for at børste Casino. ? Foto: Jan Anderschou

Casino er lyspunktet i en familie ramt af sygdom

Skoleleder Karina Degryr, Videbæk skole:

1. - På Videbæk Skole har vi stort fokus på trivslen. Lærerne og pædagogerne arbejder dagligt med at få klasserne til at trives bedst muligt. Teamet omkring en klasse mødes jævnligt og taler om både klassen som helhed, om grupper i klassen og om enkelte elever.

Klassens trivsel er en opgave for hele teamet. Det er aldrig den enkelte lærer, der står alene med ansvaret.

Vi har også et super godt AKT-team (adfærd, kontakt og trivsel), der arbejder målrettet med elevernes trivsel.

Blandt andet har de et årshjul, så klasserne kommer til at arbejde med trivsel på forskellige måder.

Eksempelvis er der en AKT-lærer med i nogle timer ugentligt i 1.-, 4.- og 7. klasserne. Det er der, hvor eleverne skifter til noget nyt, og hvor det kan være svært for nogle af dem. AKT-læreren observerer og vejleder læreren samtidig med, at de sammen med læreren kan spotte, hvis der er elever, der har nogle udfordringer. Hvis det er faglige udfordringer, kan læreren få hjælp og opbakning fra de faglige vejledere, eksempelvis læse- og matematikvejlederne.

Hvis det er udfordringer, der bunder i den sociale trivsel, kan lærerne få vejledning fra AKT-teamet. AKT-teamet kan også arbejde med grupper af elever og med enkelte elever. Men det er vigtigt for os, at vi holder os i vores »eget blomsterbed«. Vi er hverken socialrådgivere eller psykologer, så vi kan arbejde med det, som handler om skolen, og så kan vi hjælpe med at få kontakt til andre instanser.

2. - Vi har oplevet, at når vi har to voksne i klasserne - det kan være to lærere eller en lærer og en pædagog - er der mere tid til den enkelte elev. Det betyder, at der ud over bedre tid til fagligheden bliver mere tid til samtaler med de enkelte. Nogle elever har ondt i livet, Andre har brug for guidning i hverdagen, og det har stor betydning for dem, at de jævnligt kan få en snak med deres lærer eller pædagog.

3. - Forældrene er den vigtigste faktor for, at der er god trivsel i en klasse. Hvis de sørger for at være medspiller til skolen og bakker op om lærerne og de tiltag, som skolen sætter i gang, så er vi rigtig godt igang med at skabe en klasse med trivsel.

Hvis de derimod taler dårligt om skolen, om klassekammerater eller om klassekammeraternes forældre, så bringer deres barn det med ind i klasserummet, og klasserummet kan blive giftigt.

Et af mine mantraer er »er der noget, du ikke forstår, så er der noget, du ikke ved«.

Med det mener jeg, at det vigtigste, forældre kan gøre for trivslen i deres barns klasse, er at tage kontakt til skolen eller de andre forældre, hvis de undrer sig over noget. Som regel er der en god forklaring. Forældrene på Videbæk Skole ved godt, at jeg forventer, at de tager kontakt til skolen, hvis de har noget viden, der skal handles på, for at trivslen kan blive bedre, også selv om den viden ikke omhandler deres eget barn.

Skolen kan gøre rigtigt meget for det enkelte barns trivsel, men vi kommer aldrig i mål uden forældrene, og heldigvis har vi nogle fantastiske forældre her i skoledistriktet.

4. - Børnene skal være i skolen i rigtig mange timer, og selvfølgelig skal de trives og have det godt der. De skal også trives derhjemme og til fritidsinteresserne.

Når de har det godt, kan de bruge deres energi på læring.

Hvis en elev ikke trives, kan energien blive brugt på, hvad der mon skal ske i frikvarteret, eller hvordan stemningen er, når han/hun kommer hjem.

Skolens kerneopgave er at lære eleverne noget, og hvis der er god trivsel, så har de lettere ved at tage fra. Derfor er det i vores interesse, at eleverne trives bedst muligt.

Stor fokus på trivsel

KPA blev stiftet af Kjeld Poulsgaard Andersen (t.h.), som stadig er ejer og salgsdirektør, mens sønnen Kristoffer Poulsgaard Andersen er direktør.? Foto: Flemming Hansen

Far og søn driver Ikast-virksomhed i fællesskab

Villy Bertelsen (t.h.) og Morten Bertelsen er henholdsvis tredje og fjerde generation i familievirksomheden Anky, der producerer undertøj. ?Foto: Henrik Ole Jensen

Sunds-firma ejet af samme familie i over 100 år: - Historikken giver os en stærk kultur

Illustration: Anton Skovbjerg

Herningensere bor i parcelhus, har børn og hedder Jensen

Karin Refsgaard

Jeg passer ikke helt i statistikken. Jeg er ikke gift med min datters far, men vi er samboende. Navnene passer heller ikke på os, men jeg arbejder som gymnasielærer, og Anne og Anna er meget brugte navne. Vi bor i en villa, så på den måde passer vi godt i statistikken. Det er dejligt, at der er et højt fødselsgennemnit i kommunen. Det må betyde, at folk får børn, fordi der er arbejde at få, og der er mange muligheder. Det er en god ting.

Hvordan passer gennemsnits-herningenseren på dig?

Familiens hjælp er naturlig

Den ukrainske klædedragt er fundet frem for fotografen, og gæstfriheden er stor i familiens hjem i Timring, hvor der også diskes op med morgenmad, kaffe og dessert, for man må aldrig lade gæster gå sultne fra sit hus, forklarer Antonina Lugova. Fra venstre er det: Margaret, Maria-Magdalena, Gennadiy Torba, Marianna og Antonina Lugova. ? Foto: Henrik Ole Jensen

Familiens rødder stikker dybt

Mette Solhart bor i Herning, men har sine familierødder længere mod nordøst, i Thorning. ?Foto: Kenneth Meinby Sørensen

Canadisk forbindelse skabte interessen

Leif Sepstrup er formand for Slægtshistorisk Forening Herning, og han bruger al sin tid på slægtsforskningen. ?Foto: Henrik Ole Jensen

Jagten på familiens historie

Slægtsforskning hitter herhjemme - også blandt de unge. Det skyldes blandt andet, at kirkebøger og andre arkivalier er blevet digitaliseret, og dertil kommer, at mange i en tid med hurtige nyheder, en hæsblæsende teknologisk udvikling og sammenbragte familier får brug for at smide et anker ud i slægtens fortid. ? Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Billys tipoldefars bror var brandstifter, gravskænder og lejemorder

Ana Feitosa på hjemmebane i Hearts koncertsal. ? foto: Flemming Hansen

10.000 kilometer hjemmefra

- Har du haft en god dag? Jon Abildgaard henter datteren Emma Abildgaard i Børnehuset Villavej. Jon Abildgaard og alle andre forældre får udleveret en større folder med forventninger til samarbejdet mellem forældre og pædagoger, når barnet begynder.? Foto: Henrik Ole Jensen

I børnehaven opdrager de både ungerne og forældrene

Hjemme i køkkenet hos familien Bresson hænger tavlen, hvor familiens mission, værdier og indsatser er oplistet. Bo Bressons vigtigste råd er, at man tager ét skridt ad gangen og får sat ord på, hvilke udfordringer man gerne vil gøre noget ved i sin familie. ?Foto: Tom Laursen

Kan man drive sin familie som en virksomhed?

Astrid Christensen:

- Det er svært at sige, hvad man gør. Mine børnebørn er store nu, men jeg sender en sms til dem og ringer til dem, og så kommer de selvfølgelig forbi og spiser en gang i mellem. Det kan de altid. Vi spiller meget brætspil og hygger os, når de er her. Det er vigtigt. Da de var små, passede vi dem selvfølgelig, når der var behov for det. Men jeg vil sige, at mine børnebørn også gør meget for at hjælpe os. Mit ene barnebarn hjælper os med vores computer, når der er noget med den, og det kan vi slet ikke undvære.

Hvad gør du for at være den bedste »bedste«?

Ditte Schou-Christensen ser en tendens til, at børn nu er et fælles projekt for forældrene, og derfor er nye samværsordninger blevet almindelige. Foto: Flemming Hansen

Navne

Også børn kan have svært ved at bo i en kuffert

Det er bedsteforældrene, der har fået Ida Grandahl Jensen til at interessere sig for hønseopdræt. 73-årige Aase Jensen står med en hvid toppet hollænder, og 67-årige Kenneth Jensen præsenterer sin særlige gule hvidtoppede hollænder. Ida på 8 år holder en sort hamborger og - med en hjælpende bedstemor-hånd - en gråstribet toppet hollænder. Den hvide høne med de fjerede ben, som hendes far, Klaus Grandahl Jensen, sidder med, er en af de sultanhøns, som han pludselig fik tilbudt fra Norge. ?Foto: Henrik Ole Jensen

Tre generationer klar til EM i høns

Anne Hillgaard Pedersen, Sognepræst i Væggerskilde og Brejning Sogne:

- Gå på »fly-tilstand«. Det er meget få, som kan sige sig fri af skærmens magt. Vi har stor nytte og glæde af mobiltelefoner, tablets, computere og tv; men vi genkender vist alle afhængigheden, som henter telefonen op af lommen i tide og utide og binder os foran skærme i timevis - for ikke at tale om det sært ufokuserede samvær, når alle i lokalet har øjnene og opmærksomheden rettet mod noget eller nogen, som slet ikke er til stede. Børn kan blive chokerede ved budskabet om, at der var »engang« uden mobiltelefoner, computere og fjernsyn. De tror, det var kedeligt. Det kedelige er da egentlig, når vi lader mødet og øjeblikket gå fra os. Vi ved det godt, vi ser det så tydeligt hos andre - og ind imellem også hos os selv. Det er en afhængighed, vi ikke kan styre i situationen. Men en familie kan beslutte sig for fælles tid uden for netværket. Sæt skærmfri tid i kalenderen. Gå på fly-tilstand. Ugentlige aftener, hvor alle skal være med, og fjernsynet skal være slukket. Eftermiddage i haven, i skoven eller hjemme ved bedsteforældre, hvor telefonen ikke kom med. Ferier, hvor vi »bare« skal være sammen.

Hvad er dit bedste råd til moderne familier

Lille pige, stor lastbil. Cecilie Rønne elsker sit job som chauffør, og når den lille ny kommer til verden i slutningen af januar, indeholder jobbet også mulighed for at flekse i tid, når man ikke har familien tæt på til at dække ydertimerne. ?Foto: Henrik Ole Jensen

Ikast-Brande Kommune

Når både mor og far er bag rattet

72-årige oldemor Gunhild Kempel passer hver torsdag sit oldebarn Nohr, og det er til stor gensidig glæde, selvom Gunhild ellers har et yderst aktivt pensionistliv. Foto: Henrik Ole Jensen.

Ikast-Brande Kommune

Oldemor passer lille Nohr