Hvor skal vi hen, du?

Hvor skal vi hen, du?

Klar til bombe-nedslaget

En robot som din ven, der kan mærke, om du er ked af det eller glad. Marie Boelskifte i midten har sammen med Sebastian Søgaard og Emma Jeppesen udtænkt den nye venne-robot.? foto: jesper wind

Robot som ven og broccoli er godt

Alle skal køre i elbiler i fremtiden. Det er et forslagene fra elever på Sinding-Ørre Midtpunkt til en bedre fremtid. Fra venstre er det Bjørn Vilstrup, Sabrina Østergaard Lauridsen, Joel Stumbaugh, Oscar Duelund og Annette Hansen.?foto: jesper Wind

En fremtid kun med elbiler

Tommy Blindkilde roser Herning for byens evne til at få ting til at ske, men slår fast, at Herning stadig kan lære af andre byer.?Foto: Privatfoto

Hernings bydele på skolebænken

Statsfængslet i Horsens har fået ny funktion som kulturmastodont og står dermed som symbol på byens udvikling.

Det kan vi lære: Horsens

Der er masser af plads at bygge på i Ørestad. Her højhusene Copenhagen Towers.

Det kan vi lære: Ørestad

600 gæster fordelt over tre dages forestillinger plejer der at være, når der bydes på dilettant i Munklindehus. De morsomme skuespil er med til at skabe sammenhold i landsbysamfundet. Og netop sammenholdet er vigtigt for at fastholde beboere og tiltrække nye. Der er mange billeder at vælge mellem i arkivet. Men vi faldt for dette fra 20011, på grund af den høje cigarføring og de røde kinder. ?Foto: Henrik Ole Jensen

Fællesskab og attraktiv natur er landsbyernes bedste kort

Hvis alle andre byer kunne mønstre samme grad af frivillighed som landsbysamfundet Klode Mølle, ville verden se anderledes ud. Som eksempelvis her ved weekendens affaldsindsamling hvor der fra de blot 21 husstande mødte 10 voksne og fem børn frem for at hjælpe med at holde byen ren.? Foto: Klode Mølle Borgerforening

Ikast-Brande Kommune

Kampen for de små byers fremtid

Peter Kragelund blev medejer af FK Møbeldesign i 2006 og overtog virksomheden helt i 2011. Det var hans forældre, Kamma og Fin Kragelund, der stiftede virksomheden i 1986, og siden 1987 har FK Møbeldesign haft adresse på Sigvej ved Sørvad.

Ungerne må vente med computerspil

I Tyskland har man indført det tredje køn, og i Sverige bruger man betegnelsen hen i stedet for han og hun: - Det tredje køn er til de transkønnede, men flere og flere siger, at de ikke vil defineres ud fra et køn. Selv er jeg begyndt at bruge hen, fordi det er praktisk og smart, og jeg er lidt tiltalt af at sige, at jeg frasiger mig det kvindelige køn og bliver intetkøn. Ikke at lade sig begrænse af sit køn kunne skabe en større grad af kreativitet, siger kultursociolog Emilia van Hauen. ?Foto: Henrik Ole Jensen

Navne

Undskyld, men hvad pokker er det for et samfund, vi har skabt?

Valget mellem webshoppen og den fysiske butik vil i fremtiden afhænge af forbrugerens adfærd og loyalitet samt de fysiske butikkers evne til at gøre shopping til en oplevelse for kunden.? Tegning: Anton Skovbjerg

Forbrugerne har magten i fremtidens detailhandel

Det kunne være i Dalgashus eller i passagen mellem Dalgashus og Bredgade, at der kunne ligge et fødevaremarked i år 2030. Det kunne være under åben himmel om sommeren, mens man kunne overdække passagen med et skydetag om vinteren.Foto: Flemming Hansen

Klumme: Drømmen om et lokalt indkøbsmekka

De seneste år har omkring 3,3 millioner gæster besøgt herningCentret, hvor centerchef Kim Lauritsen sørger for oplevelser og aktiviteter for store og små. Han forventer, at der 175 dage om året er en anden form for aktivitet eller oplevelse i fremtiden.? Foto: Henrik Ole Jensen

Fremtidens forsamlingshus med gratis oplevelser

Hvis det står til citychef Allan Birk Kristensen, kommer cityforeningen til at bruge mange flere af midtbyens mange rum til aktiviteter i fremtiden.?Foto: Henrik Ole Jensen

Butikker skal tiltrække kunder ved at udstråle deres dna

Jeanette Ishi Lehn, der er planlægger hos Ikast-Brande Kommune, var facilitator ved det ene af workshoppens borde.Hun skrev de tanker ned, som deltagerne kom med.

- En sø vil skabe god karma

Karen Haurum, Leder af Kærmindeparken i Bording

- Hvis kommunen følger den tendens der er, så er der flere der vil få øje at bo herude og de kvaliteter der er her. Og det er billigere. Men der vil stadig være mange, som søger ind til de større byer.

- På ældreområdet tror jeg, at man vil se anderledes plejehjem end i dag. Hvis der fortsat kommer flere demente, tror jeg, at vi vil få flere demensbyer, som den der allerede findes i Randers. Jeg er sikker på, at man i 2030 ikke bor i etrums boliger, som ældre. Der tror jeg, at man har større krav til boligerne som gerne skal være med to eller tre rum. Desuden tror jeg også vi vil se flere teknologiske hjælpemidler i vores sektor. Meget mere end vi har i dag. Jeg håber, at den teknologi har nogle muligheder. Eksempelvis kan man allerede nu installere gulve, der registerer om folk falder eller står op om natten. Det er selvfølgelig godt - så længe det ikke bliver en sovepude. Med den slags overvågning kan det være, at man tænker, at det ikke er nødvendigt at være tilstede med mindre uheldet sker, og det er faren ved den nye teknologi.

- Allerede nu kniber det med faglært personale på ældreområdet, og hvis det fortsætter til 2030 bliver det helt forfærdeligt. Jeg håber, det når at vende inden. Konsekvensen ved det er, at arbejdet ikke bliver udført ligeså godt, hvis ikke det er uddannede, der udfører det - det kan i værste fald være fatalt

Ikast-Brande Kommune

Hvordan tror du Ikast-Brande ser ud i 2030 - både som lokalområde og men også på ældreområdet?

Christina Witt, Gullestrup:

- Jeg håber, at Tjørring er vokset sammen med Gullestrup, hvor jeg bor ude. Det kunne for eksempel være fint, hvis der kom nye dagligvarebutikker, så vi fik lidt kortere til indkøb. Området ude ved den nye Holing Sø har stort potentiale, synes jeg. Tjørring og Herning vil vokse sig større - det vil ikke være en storby, men heller ikke være på landet - det skal være lige tilpas, som os jyder kan lide det. Generelt får de dog lidt for meget her i Tjørring. Jeg håber, at der snart kommer lys på vejen til Gullestrup, så vores børn ikke skal cykle i mørke, når de skal til Lundgårdskolen.

Hvordan ser Tjørring ud i 2030?

De har svært ved at se sig selv som herningensere i 2030. Herning er for lille, folk er for ens, og der mangler uddannelser, mener eleverne fra 9. årgang på Vestervangskolen. Fra venstre er det Maja Østergaard, Thilde Hempel, Simon Hagelskjær, Sarah Christensen og Stina Skov.? foto: jesper wind

- Jeg skal så langt væk som muligt

I en verden af konstant bippende mobiltelefoner og flimrende computerskærme ser skoleleder Dorte Georgsen det som en vigtig opgave for folkeskolen nu og i fremtiden at lære børn og unge at koncentrere sig.? foto: flemming hansen

Folkeskole altid for fællesskabet

Friskoler som her Midtjyllands Kristne Friskole i Herning, der er landets største friskole med over 500 elever, tager en stadig større bid af eleverne fra den folkeskole, som skulle være samfundets fælles kulturbærer.?foto: henrik ole jensen

Folkets fælles skole under pres

I 2030 er de tre små størrelser - fra venstre Laura Kjærulff Jensen, Julius Pedersen og Frida Juul - voksne. For dem er det at lege sammen med vennerne udenfor det bedste ved at gå i 0.A. på Vestervangskolen. Og de ved - næsten - hvor de skal hen i 2030.? foto: jesper wind

Det sjoveste ved skolen er at lege

Måle og måle. Styre og styre. Kontrol og kontrol. Samfundet måler børns udvikling men de lokale politkere i Herning Byråd er bekymrede over udviklingen.?foto: tony brøchner

Grænse for kontrol og test af børn